fredag den 26. marts 2010

Svimmelhed, byen HO, skole..

Svimmelhed, byen Ho og skole er hvad jeg har oplevet de sidste par dage. Vi starter fra en ende af.
Jeg har vaeret lidt halvsyg hernede, regner med at et af de aeldre boern som havde en forkoelelse eller saadan noget har smittet mig. Proevede at hjaelpe ham med at blive rask og saa havner jeg selv i hoste og loebende naese. Tror nu bare det er en form for forkoelelse for har det meget bedre nu, svimmelhed er vaek og kun lidt hoste og loebende naese er tilbage. Saa det er meget godt.

I gaar var Chris og jeg i Ho. Vi fik ordnet visa og spiste frokost. Vi fandt et faaantastisk sted hvor de havde mad som ikke var ghanesisk. Maa indroemme er jeg er rimelig traet af ris og banku hernede efterhaanden. Vi fik spaghetti bolognese, piyya og promfritter. Det var heelt fantastisk og det var kun 10 ghana cedi fra os hver, altsaa ca. 40 kr.
Jeg tog til hovedkontoret bagefter og fik lagt billeder paa facebook og fik snakket lidt med Richard.
Da vi skulle hjem igen tog vi en tro-tro som vi normalt goer her. Det er saadan man kommer rundt. Da vi havde koert i ca. 20 minutter begynder det at ryge fra bilen oppe ved chauffoeren og han bremser og alle skynder sig ud. Her staar vi saa paa en vej et eller andet sted uden for Ho. Chauffoeren faar fat i en taxa og koere vaek. Det er saa komisk det hele og vi staar og er faerdige af grin sammen men nogle af de andre fra tro-tro som ikke sankker engelsk. Vi snakkede om om han mon kom tilbage efter os, chauffoeren, men det gjorde han heldigivs. Det tog nu godt nok en del tid. Vi koerer videre og paa vejen ser vi en kaempe kaempe lastbil som er vaeltet og alt det cement som var bag paa den er roeget ud paa vejen. Hele vejen fra hvor tro-troen broed sammen og til kpando er der en kvinde bag Chris som skiftevis synger og beder (tror jeg). Hun lavede nogle store armbevaegelse mens hun sagde lyde og en gang imellem sang.

Vi kommer til Kpando og gaar tilbage til hjemmet totalt udkoerte.

Her til morgen skulle jeg jo op paa skolen som saedvanligt. Jeg skulle undervise i matematik og det gik fint, men saa gik laeren, saa holdt jeg skansen fint i ca. 5 minutter og saa saa en elev en mus og saa var det kaos. Alle ville se musen og jeg kunne ikke faa nogen til at blive siddende. De 6-7 stykker som blev siddende raabte til mig "beat them, beat them" om de andre. Nogle gange tror jeg at de proever at se hvor langt de kan gaa foer jeg vil slaa dem, men jeg slaar altsaa ikke boern og hvis de ikke kan vaere stille saa dropper jeg creative art, som de alle synes er sjovere, saa laver jeg matematik i stedet siden de nu ikke kunne goere det i foerste omgang.

I morgen tager Chris og jeg til Wli falls som er et vandfald som man skal se hvis man bor i Kpando saa der tager vi op i morgen. Det bliver meget rart at komme til et sted hvor det er lidt koeligere. Det er ikke saa varmt pga. vandfaldet nemlig.

Da jeg kom hjem fra skolen i dag laa der et brev til mig fra farmor og farfar hvori der var et brev og et toerklaede. Tusind tak. Det var helt sjovt at faa noget hjemmetfra. Det tager sansynligvis ikke saa lang tid for breve at komme herned.

Til information herfra saa er det ikke sikkert jeg sender postkort hjem til nogle. Her i Ghana har de tre forskellige postkort I ALT (ikke paene) og man skal vaere heldig at faa et foer de er udsolgt. Boghandleren koeber kun en ti stykker med hjem af gangen og der er stort set aldrig nogle tilbage naar jeg kommer.

Ellers gaar tingene godt hernede. Lagde billeder paa facebook i gaar, saa dem maa i kigge lidt paa.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar