Så er jeg kommet hjem fra en længere weekendtur på 5 dage. Torsdag tog vi turen til Nkawkaw hvor der var paraglidingsfestival. Vi sov her og dagen efter, fredag, tog vi til selve festivalsstedet og skrev os op til paragliding, desværre ventede vi hele dagen og kom først til at flyve dagen efter, lørdag. Så vi tilbragte endnu en dag i Nkawkaw. Da vi fløj om lørdagen var det nu heelt fantastisk. Vi kunne komme til at flyve rimelig tidligt om lørdagen, jeg fløj med en norsk pilot. Vi fløj ca. 20 minutter hver, jeg kunne nu godt have tænkt mig at flyve i meget længere tid. Paragliding var helt utroligt, jeg vil så meget prøve det igen en dag.
Efter paragliding smuttede vi mod nord hvor regntiden ikke er slået igennem endnu hvilket betød at det blev mere og mere tørt og en del varmere. Vi ville op til Mole nationalpark. Det var en hård tro-tro tur, utrolig lang. Da vi kom til en lille by uden for Mole fandt vi en form for hotel hvor vi sov på taget om natten. Vi havde mødt nogle canadiske piger på vejen til Mole i Tamale så dem var vi sammen med i Mole. Vi blev kørt fra hotellet til nationalparken på motorcykler, det var ret også ret fedt. Vejen her i Ghana er elendige hvilket betød at der var lidt hop og sådan noget når man kørte stærkt på motorcyklerne.
Når man kommer ind i nationalparken er der et lidt finere hotel hvor de har swimmingpool så vi betalte selvfølgelig for at bruge swimmingpoolen, superrart når man er et sted hvor der er 40 grader varmt hvis ikke mere. Min hud har vænnet sig rimelig godt til solen her så jeg bliver ikke så nemt solbrændt længere. Helt fantastisk.
I Mole tog vi en jeeptur rundt og vi så aber, rådyr og elefanter. Parken er ufattelig stor og vi så kun en lille del af den.
Tilbage på vores eget lille billige hotel sov vi som sagt på taget om natten. Det var superrart. Vi var så langt væk fra voltafloden og regnen at der ikke var nogle myg så man behøvede ikke myggenet eller noget. Himlen var klar så vi sad 8 mennesker sammen og drak øl på taget og snakkede.
vi tog bussen retur til Tamale kl. 4.30 om morgenen mellem søndag og mandag. Turen er gået fra Kpando til Koforidua, 3 timer, fra Koforidua til Nkawkaw, 1,5 timer, fra Nkawkaw til Kumasi, 4 timer, fra Kumasi til Tamale, 7 timer og frs Tamale til Mole, 2,5 timer. Vi tog hjemad kl. 4.30 om morgenen fra Mole i går mandag og er nu kommet til børnehjemmet i dag her til eftermiddag. Turen hjem var lige saa lang som turen derop. Det tog os to dage at komme hjem.
På vejen hjem i går kom vi for sent til vores tro-tro så vi sov i Koforidua og tog til Kpando her til morgen. Vi har stort set ikke sovet på hele turen fra i torsdags af da man ikke kan sove i tro-troerne her. Alt for lidt plads. Så lige nu er vi lidt udkørte. Jeg rejse med Chris og en anden som hedder Christoph (begge tyskere) og en dansk pige, Sofia. Christoph og Sofia er på det samme børnehjem og Chris og jeg på et andet men vi mødte hinanden her i Kpando i sidste uge og besluttede os for at rejse sammen. Det er super. De næste weekender har vi også lidt planer men de er stadig ikke helt sikre. Jeg tror at den sidste weekend jeg er her der vil jeg købe mad til børnene for mormor og morfars donation, så kan vi have en hyggelig fællesmiddag her med noget ordentlig mad.
Jeg håber i hygger jer derhjemme alle sammen, jeg har det fantastisk.
Paragliding er fantastisk.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar